onsdag den 1. august 2012

Bær-høst

Jeg elsker at sylte, - både marmelade, gelé og saft - men desværre er vores egne bærbuske stadig så små, at de slet ikke giver nok bær endnu, til at jeg kan få gang i sylte-køkkenet...

Men men men, jeg har altså været SÅ heldig at få lov til at "gå på rov" i nogle af vores venners have... De har den mest fantastiske og smukke park-have - og så har de det lækreste store hjørne fyldt med bærbuske!!! Ribs, hindbær, solbær og stikkelsbær... De havde plukket alle de bær, som de selv skulle bruge og jeg måtte tage resten... Arhmen altså, hvor heldig kan man være??

I søndags brugte jeg derfor nogle timer af min aller sidste feriedag, på at høste bær i vennernes have og hold da op hvor jeg nød det - jeg var nærmest i himlen ;)

Her ses dagens høst, som altså var ret så indbringende!!!





De har vinbjergsnegle i haven og hvor er de altså bare imponerende smukke og fascinerende... Det var lige før ham her kom med mig hjem, men han har det nu nok alligevel bedst dér i den fantastiske have...!!! :)



Solbærene ligger nu i fryseren til smoothies og hindbærene blev anvendt til endnu en pavlova-kage (denne gang med chokolade), da vi mandag aften inviterede vennerne på aftenkaffe :)

Og de sidste par dage har jeg haft gang i syltekøkkenet og hvor er det altså bare skønt, når duften af de kogte bær breder sig i køkkenet - det er simpelthen bare SÅ hyggeligt at sylte!!! :)

Jeg har lavet ribsgelé, stikkelsbærmarmelade og så har jeg fået kogt rabarbersaft... I aften skal jeg have lavet stikkelsbærgelé :)


underskrift copy

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...