menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

mandag den 15. august 2011

Et indlæg om det fantastiske Christiansborg Slot, som jeg slet ikke vidste var så fantastisk!!!

Søndag var vi på Christiansborg Slot, hvilket var en virkelig stor oplevelse, som jeg klart vil anbefale... Det var en utrolig spændende dag, hvor vi på bedste vis fik opdateret Danmarkshistorien fra Vikingetid til Nutid!!!

Vi deltog i de forskellige omvisninger på slottet, hvilket gjorde at vi fik meget meget mere ud af besøget end hvis vi var gået rundt på egen hånd - husk derfor at checke tiderne for hvornår der er omvisninger inden besøget!!!


Vi startede kl. 11.00 med en rundvisning i De kongelige Repræsentationslokaler, som ligger på 1. salen og som bruges til kongehusets officielle arrangementer som nytårskur, ambassadørmodtagelse eller gallafest.

Under rundvisningen gennem de storslåede sale, fortalte rundviseren om billederne på væggene af tidligere danske konger samt deres historie... Det var virkelig spændende!!!

Der måtte ikke fotograferes på slottet, så jeg har desværre ingen billeder derfra... Du kan dog se lidt billeder her på Christianborg Slots hjemmeside, hvor du også finder praktisk information samt yderligere information om selve slottet!!!

Efter denne rundvisning gik vi ned til ruinerne af Absalons borg og Københavns Slot som ligger under det nuværende Christiansborg Slot...


Her nede i de oplyste gange blev vi sat ind i stedets historie... Om de forskellige borge og slotte der har været lige netop her, hvor det tredje Christiansborg Slot nu står og om de forfærdelige brande der udbrændte de to foregående slotte... Du kan læse om denne del af Danmarkshistorien ved at klikke på disse links i kronologisk rækkefølge!!!

Absalons Borg Københavns Slot Det første Christiansborg Det andet Christiansborg Det tredje Christiansborg

Efter ruinerne var vi klar til endnu en omvisning nemlig ved de fantastiske gobeliner og dét var bare spændende!!!

En hel time blev der fortalt om disse store vævede vægtæpper, som beskriver danmarks- og verdenshistoriens gang. De kommer blandt andet omkring vikingetiden, middelalderen, enevælden, reformationen, 2. verdenskrig, nutiden og endda fremtiden.

WAUW siger jeg bare, jeg er dybt imponeret!!!

Vi sluttede af med endnu en omvisning - denne gang i Christiansborg Slotskirke, hvilket også var ret spændende...

De Kongelige Stalde besøgte vi også - hestene var dog på sommerferie, så dem kunne vi desværre ikke se - men vi så da alle de flotte kareter!!!

Efter fire spændende og enormt lærerige timer (for bare 95 kr pr mand!) på det fantastiske slot, som jeg egentlig aldrig har vidst var så fantastisk, var vi blevet ret så sultne... Bilen var parkeret ret langt væk, da vejene var spæret af på grund af triatlon i gaderne


Vi fandt ud af, at bilen var parkeret ved Christianshavn, så den medbragte frokost blev nydt ved Christianshavns Kanal - dét var hyggeligt!!!


Herefter satte vi så kursen mod det midtjyske... Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal til staden og besøge min fantastiske lillesøster... Jeg synes altså at det er ret så sejt at hun bor dér i København!!!

underskrift copy

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...