menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

lørdag den 23. oktober 2010

Tænder vælter op hos Noah og falder ud hos Freja

Noah er hårdt ramt lige nu. Hvad angår denne episode, så har han det godt. Han ømmer sig slet ikke over vablerne på hænderne selvom han kravler rundt med håndfladerne i gulvet. Den finger som lægen var bekymret for om der ville komme sårdannelser på er jeg meget opmærksom på. Desværre er vablen faldet af i går og her til morgen var der sårdannelser. Jeg ringede til vagtlægen da vi kom hjem fra sommerhus i formiddags og han ordinerede noget fucidinsalve som vi skal smørre med for at undgå infektion. Næste uge skal han tilses af egen læge.

Derudover er han SNOT-forkølet og har øjenbetændelse som han har været i behandling for siden mandag!

Og sidst, men ikke mindst, så er han ved at få tænder. Tirsdag nat ville han overhovedet ikke sove – næste morgens resultat var 1 ny tand i overmunden! Torsdag nat ville han ikke sove – næste morgens resultat var 1 ny tand i undermunden! Nu har han så 5 tænder i alt og der er stadig 2 der ligger og lurer lige under tandkødet, så mon ikke jeg kan se frem til yderligere 2 nætter med meget begrænset nattesøvn i den nærmeste fremtid???? :)

Freja derimod har fredag aften tabt sin allerførste tand – og det har hun godt nok ventet LÆNGE på :)

Hun har rokket og hevet og rokket med. Daniel har rokket og hevet og rokket med den. Moster har prøvet at rokke og hive i den – men det var altså først fredag aften den var klar til at give slip! (Jeg har ikke rokket med den, for jeg kan altså ikke særlig godt li’ rokketænder…;)

Mormor som er tandplejer fik lov til at mærke hvor løs den var og jeg nåede lige at hente kameraet og fik taget dette billede mens mormor trækker tanden ud :)

www.tantetit.blogspot.com

“Er det min tand” udbrød Freja overrasket – hvorefter hun LØB ud på badeværelset for at se sig i spejlet :)

 www.tantetit.blogspot.com 

En MEGET stolt Freja som GLÆDER sig til at fortælle sine veninder på mandag, at hun nu også er med i "jeg-har-tabt-en-tand-klubben”, for før ferien var hun vist den eneste der endnu ikke havde tabt en tand…

www.tantetit.blogspot.com

2 kommentarer:

  1. Freja skat.. Hvor er det dejligt! Jeg ved hvor længe, du har ventet på, at den tand skulle falde ud. Det bliver den første ud af mange, for du har stadigvæk 19tænder, der skal rokkes med!
    Sikke mange penge, mormor skal af med til 4 børnebørn :)
    Kys Moster

    SvarSlet
  2. Hej Hej.
    Det ser noget blodigt ud, men tanden var simpelthen så løs, at den helt sikkert ville falde ud i løbet af natten, og så var det jo ikke sikkert, at vi ville kunne finde den.Freja er bare så sej!!Jeg måtte jo også lige lægge 20 kr. Det har jeg givet Daniel for hver mælketand han har tabt og jeg vil selvfølgelig ikke gøre forskel. Daniel regnede lynhurtig ud hvor mange penge han ville tjene på hans mælketænder :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...