menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

tirsdag den 5. oktober 2010

At sætte pris på min opvaskemaskine...

... har jeg altid gjort og jeg må sige at jeg ligesiden vi flyttede i hus har taget den ret meget for givet!!!

Men lige i øjeblikket må jeg desværre undvære den.... og det er faktisk ret hårdt og tidskrævende i en travl hverdag, hvor den bare SKAL være en integreret del!

Den er ikke gået i stykker, men torsdag morgen blev der af ret morsomme årsager lukket for vandtilførslen.

Det er faktisk min mand, som er skyld i det hele... Han laver indimellem nogle sjove og ret meget ikke med vilje "stunts" og jeg har efterhånden en rigtig lang liste jeg kan underholde med - faktisk er der næsten altid en sjov historie at berette om min Morten :)

Kort fortalt, så formåede han torsdag morgen kl. 6.15 at slå ned på "den der lukker for vandet" på vandhanen i køkkenet, på en sådan måde at den simpelthen knækker. Det resulterer så i at der står vand op i et stort springvand! Hold da op, der kommer meget vand op!!!

Morten forsøger forgæves at holde vandet nede i hullet, mens jeg i panik løber ud i garagen for at finde hanen, som lukker for vandet, MEN jeg aner ikke hvor den sidder - flot når vi har boet i huset i 3 år!!!

Jeg løber ind og afløser Morten, som nu har sat en spand for hullet, så vandet ikke længere står op i springvand, men nu kun løber ned i vasken og på bordet. Så begyndte jeg at grine, for hold fast hvor var det bare komisk.

Morten står fuldstændig gennemblødt og holder spanden.
På gulvet sidder Noah jublende lykkelig med tøj på i en stor dejlig varm vandpyt og PLASKER.
Daniel og Freja henter badehåndklæder og kæmper med at tørre vand op selvom der bare kommer mere og mere.
Silje sidder intetanende i stuen og ser "Bamse og Kylling" mens hun venter på at havregrøden serveres.

Morten får ringet til én som kommer ilende for at hjælpe os med at få slukket for vandet - en simpel lille hane som vi nu ved hvor sidder!!! :)

Der var bare vand over alt (heldigvis bare rent vand) - der var vand i loftet, på vinduerne i skufferne, skabene, på gulvet og selvfølgelig på os allesammen - lige pånær Silje, som så MEGET forbavset ud i ansigtet, da hun kom ud i køkkenet, for at høre hvor havregrøden blev af :)

Grunden til at vi må undvære opvaskemaskinen er altså at den kører over samme vandtilførsel som vandhanen og mens vi venter på reservedele til at lave hanen, må vi så desværre også undvære opvaskemaskinen.
Derfor vasker vi nu op i hånden ude i bryggerset og den eneste som synes det er vildt fedt er Silje, som vasker op mange gange om dagen...

 ... og skifter tøj ligeså mange gange :)
- og det er nu egentlig meget hyggeligt!!!

1 kommentar:

  1. Ja - det var en "træls" historie - og sjovt - men typisk for os mennesker - at vi først finder ud af - hvor slukhanen er - når det er for sent : O ) Men som sagt tidligere vær` glad for at det ikke var rødvin : O ).

    Og så elsker jeg bare lige denne Silje-bemærkning - Hvornår får jeg min havregrød :O)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...